TIL DEN, DER TÆNKER PÅ AT ANSKAFFE SIG EN BLODHUND
Naturligvis kan man ikke i få ord give en fyldestgørende beskrivelse af en blodhund. Dertil er den alt for spændende.
Men vi vil i det følgende lægge vægt på dens negative sider, idet man bør have overvejet disse, inden man anskaffer sin første blodhund. Det er siden hen op til én selv at opdage alle de positive ting, som naturligvis er langt i overtal.
BLODHUNDEN er den af de ældste racer, der findes. Af oprindelse en jagthund fra Ardennerne, hvor den i sin tid anvendtes til opsporing af hjortevildt. Allerede datidens hunde havde den egenskab, at de blandt en hel flok hjorte kunne kende færten af den bestemte hjort, de havde fået udpeget til at forfølge – og en sådan præstation kræver helt enestående evner i retning af selvstændighed, intelligens og en formidabel lugtesans.
Det er meget vigtigt at forstå disse egenskaber, da de i lige så høj grad gælder for vore dages blodhunde. Nu er de imidlertid trænet til at spore mennesker i stedet for vildt. – Lad os her indskyde, at de legendariske blodhunde fra bøger om slavejagter med sønderrevne ofre ikke var blodhunde i vor forstand, men hunde, der i avlen var krydset med overmåde krigeriske cubanske dogger.
Nutidens blodhunde er yderst selvstændige, intelligente og absolut godmodige. Det er ingen vagthund (den sover ganske tungt), men naturligvis virker den afskrækkende alene ved sin størrelse og ved sin noget specielle stemmepragt, der kan høres over det ganske sogn.
Mange mennesker falder for dens fantastiske udseende – den er stor, med en majestætisk holdning, lange ører, en mængde rynker og løst skind.
Disse rynker er i høj grad med til at give blodhunden dens charmerende udseende, men de er samtidig årsag til, at man må indstille sig på en del ekstra pleje med ørerensning, øjendrypning o.lign.
Især hannerne savler meget og mange blodhundefolk gemmer rundt omkring i huset klude, så man jævnligt kan tørre dem om munden. Blodhunden er under alt friluftsliv en overmåde hårdfør og robust hund, men den hører samtidig til de racer, der har tendens til sygdomme som mavedrejning, overfølsomhed og indbildt graviditet.
Dens psyke er noget speciel. Man må huske, at den er opdrættet til at lede sin herre til målet – og ikke omvendt.
Dens selvstændighed kender ingen grænser og den betragter sin herre som sin ligemand. Den skal behandles med respekt. Den tåler således ikke slag eller anden hårdhændet behandling – til gengæld er den modtagelig for bestikkelse og for fornuftige argumenter. Overfor andre dyr og børn er blodhunden af natur godmodig, da den ikke finder sig i hvad som helst. Derfor er det meget vigtigt, at den har sin mad i fred og ro, og at den får lov til at sove i fred.
Blodhunden er meget langsomt udviklet. Først i 3-års alderen er den voksen, og derfor kan den virke meget klodset og tit komme galt af sted.
Måske vælte ting eller uforvarende komme til at skubbe et barn omkuld. Med små børn i huset kræver den derfor meget opsyn, for større børn er den alle tiders kammerat. På grund af dens sene modenhed kan det være svært at gøre den stueren. Ofte opnås det tidligst i 3 – 4 måneders alderen.
Blodhunden kan også have kriminelle tilbøjeligheder i og med at den kan stjæle, og det vil være uklogt at lade den alene med søndagsstegen. Desuden har den ofte stor kærlighed overfor familiens dyreste beklædningsgenstande og sko, så det er klogt at have alt gemt væk i skuffer og skabe.
Det er svært at lære den at gå pænt i snor, den vil meget hellere følge sin natur og gå og snuse. Det er heller ikke let at få den til at komme når man kalder. – Det skulle da være af ren venlighed og efter moden overvejelse. Blodhunden er ikke egnet til at gå løst omkring nær veje, for med næsen i jorden vil rynker og ører dække det meste af synsfeltet og den vil ikke have en chance i trafikken. Altså må den have en indhegning.
Hvem kan da så have en blodhund?
Ja, motion skal den have og samtidig en masse kontakt. Man må altså have noget tid i overskud. Bedst for begge parter er det at dyrke sporingsarbejdet, det er en fin sport for hele familien. Vigtigst af alt er dog at have respekt for hundens egenart – man skal have en god portion humoristisk sans – og man må ikke have rengøringsvanvid!
Hvis du efter at have læst dette stadig mener, at en blodhund vil være noget for dig og din familie, skal du kontakte Dansk Blodhunde Klub. Inden du tager af sted for at se de altid søde, små blodhundehvalpe, vil vi anbefale, at du og din familie tager ud og ser nogle voksne blodhunde. Vore hunde kan ses på udstillinger – eller endnu bedre, ved de sportræninger, klubben arrangerer med jævne mellemrum rundt omkring i landet. Ring eller mail til os, vi kan altid henvise dig til en blodhundeejer i nærheden af din bopæl.
Dansk Blodhunde Klub er en specialklub under Dansk Kennel Klub (DKK). Klubben har til formål at fremme avlen af sunde, racetypiske blodhunde, at fremme anvendelsen af blodhunde som brugshunde (ved eftersøgning af forsvundne personer), at udbrede kendskabet til blodhunden og at afholde udstillinger, sporinger m.m. – men først og fremmest er klubben det forum, hvor blodhundeejere mødes og udveksler erfaringer om deres store fælles interesse, BLODHUNDEN. I Dansk Blodhunde Klub kan optages enhver, der opfylder betingelserne for medlemskab af DKK. Prisen for medlemskab er p.t. 300 kr. årligt (ved indmeldelse efter 1.kvartal halv pris, efter 2. kvartal 1/4 del og efter 3. kvartal er det gratis).
Klubbens blad udkommer med pt. 1 nummer pr. år.
Med venlig hilsen
Dansk Blodhunde Klub
www.danskblodhundeklub.dk
Hvalpeformidler:
Hanne L. Top Knudsen
75195192
mail: vesterland@bbsyd.dk
